BT 07/01-01 - Forfatteren Henrik Frederiksen er en hemmelig succes
En forfatter uden forlag og med bøger, der ikke kan købes
i en boghandel. Det lyder som en rigtig dårlig idé! Men
faktisk er det en succes. Endda en stor succes. For selv om den 35-årige
forfatter Henrik Frederiksen ikke har et forlag i ryggen til at udgive
sin bøger og til at sælge dem, så har han solgt mere,
end hvad de fleste etablerede forfattere tør drømme om.
Henrik Frederiksen trykker nemlig selv sin bøger og sælger
dem i kiosker, på cafeér og fra en stand i Illum. Forløbig
er det blevet til tre og en indtjening, der overstiger en million, da
bog nummer to alene blev solgt i 30.000 eksemplarer. Tal, der skal læses
i lyset af, at et forlag typisk giver en ny forfatter 15 procent af
bogens pris og trykker godt 2.000 stk.
Det er jo nærmest tyveri, at forlagene tjener så meget
på en bog. Som forfatter kan man ikke leve af at skrive, med mindre
man er oppe i Peter Høegs niveau og herhjemme er
der vel næppe meget mere end ti forfattere, der kan leve alene
af skriveriet, fortæller Henrik Frederiksen, der dog til
at begynde med udgav sig selv af nød end af lyst. Ingen forlag ville nemlig udgive hans første bog, en novellesamling
ved navn Hjernespind. Men 12 afslag fra landets forlag kunne
ikke slå den boksetrænede mand ud. Jeg kunne ikke
forstå, hvorfor de ikke ville udgive den. Jeg havde arbejdet hårdt
på den og syntes den var god forklarer Henrik Frederiksen,
der derfor selv kontaktede et trykkeri og fandt ud af, hvor billigt
det er at trykke bøger.
Blev kaldt hofnar
For 70.000 kroner kan jeg få 5.500 bøger og det inklusive
forside, foto, layout og korrekturlæser, papir og tryk. Udgifterne
til en bog ligger på 2,50 til 15 kroner afhængigt af aftale,
oplag etc. Derfor kan jeg sælge mine bøger til 50-70 kroner
forklarer Henrik Frederiksen, der ydmygt begyndte at sælge fra
en lille stand i kælderen i Illum, lige ved siden af fiskemanden.
Det var ikke sjovt. Jeg kunne ikke sælge mere end en-to
bøger om dagen. Bedre blev det ikke, da to pensionister højt
brugte ordet hofnar! mindes Henrik Frederiksen. Det er unægteligt sket en del, siden han debuterede i Illum for
seks år siden. I dag er ham forlængst blevet opgraderet
til den fine Illum-indgang ved Købmagergade, og han
har konstant to-tre mand til at hjælpe sig julemåneden igennem,
og interessen er tydligvis steget markant.
Fik et julehit
Hans anden bog En magisk jul blev nemlig et stort hit. Jeg
fik lov til at lave den som julekalender på sytten lokalradioer
over hele landet. Dertil købte SuperBrugsen 8.000 eksemplarer,
og med Tuborg som sponsor lavede vi kioskkampagne på den,
fortæller Henrik Frederiksen, der har fået Coca-Cola til
at sponsere hans tredie bogJourneyman, der udkom for en
måneds tid siden. Jeg vil nu satse fuldstændig på
skriveriet og forsøge at skrive en bog om året. Jeg har
søgt orlov som underviser på Handelshøjskolen og
har dropppet mit job som dørmand, siger Henrik Frederiksen.
Genren i hans bøger er humor og satire. Og som tidligere stand-up-komiker
har han evner til at få læseren til at smile meget bredt.
Jeg kan godt lide at få folk til at grine. I mine fortællinger
tager jeg udgangspunkt i mig selv, som antihelt, i en blanding af alvor
og humor, lyder det fra manden, der nok skal få sin drøm
indfriet. Han kender nemlig ikke ordet nej og giver sjældent op.
Måske derfor han i dag sidder så godt på sine bøger.
- Lizl Rand
|