Manden der vil selv
Hvis I vil have et eksemplar til famlie og venner – eller til julegaver så tager I bare så mange, I vil. Der er ingen smalle steder, når Henrik Frederiksen promoverer sin nye bog “Journeyman” for verdenspressen på en café på Østerbro i København. Forfatteren har også inviteret bokseren Thomas Damgaard. Ikke fordi han blev europamester i weltervægtsboksning for en måned siden. Heller ikke fordi de to er venner – de kender faktisk slet ikke hinanden. Næ, Thomas er med, fordi bogen handler om boksemiljøet, og så kunne det jo være sjovt, hvis der var en ægte bokser tilstede. Henrik Frederiksen ved udemærket, hvad der skal til, hvis man skal sælge en vare. Og det vil Henrik gerne. Han har nemlig netop udgivet sin tredie bog, og den skal – koste hvad det vil – gerne langes over disken i stor stil her i julemåneden. Henrik Frederiksens handelstalent er ikke bare dumpet ned fra himlen. faktisk er forfatteren uddannet cand.merc. fra Handelshøjskolen i København, hvor han også har undervist. I dag bruger han business-tipsene på sig selv og sit firma Forlaget Hjernespind Aps. Ud fra egne erfaringer som både amatørbokser og dørmand var der rigeligt af research til at brygge historien sammen om Lennart. Han er hovedpersonen i “Journeyman” og er i en alder af 30 år så træt af jobbet som dørmand, at han gør alt, hvad han kan, for at generobre sin tidligere status som professionel bokser. Hos anmelderne er der bred enighed om, at bogen med lethed kan få sine læsere til at bukke sammen i krampegrin. – Der er to former for underholdning: Gøg og Gokke og Charlie Chaplin. Jeg foretrækker den sidste, for der er også et gran af alvor i. Sådan er min bog også, siger Henrik Frederiksen.
- Karen Vedel, Ekstra Bladet

En “journeyman” er bokseverdenens betegnelse for en professionel bokser, der kender “gamet”, og som ikke længere har ambitioner om titel. bælte og laurbær. Han rejser rundt fra ring til ring og agerer oftest boksebold og sandsæk for en yngre boksestjerne på vej frem. Netop boksemiljøet, det københavnske natteliv og underverdenen danner ramme for denne roman, der er forfatterens tredie bog. Fortælleren er tidligere bokser, nu konform, halvflommet “hr. sutsko” på mondæne Frederiksberg, med job som lærer på handelshøjskolen og bijob i det gamle miljø som dørmand. Bogen følger ham i en social og psykologisk deroute, hvor den blonde tandlæge-kæreste forsvinder, og han blandes ind i en historie med en gammel boksekammerats evt. comeback og samme kammerats spillegæld til en homoseksuel kinesisk ambassadør. Ham må sande, at i livet som i bokseringen er der flere “journeymen” end stjerner. Det er en veloplagt og sort humoristisk roman jeg nød at læse, og som har samme målgruppe og appel som f.eks Nick Hornbys bøger om mænd af i dag.
- Carsten Nørby Sørensen, Lektørudtalelelse for Dansk Biblioteks Central

Om Henrik Frederiksen | Bestil | Mob: 26 250 255 Mail: hf@journeyman.dk